Speak bruges i rigtig mange sammenhænge. Du kan støde på speak ved købmanden, til fodboldkampen på stadion, når du slapper af og hører lydbøger. Speak er også en vigtig del af film og dokumentar. Det indvirker på, hvordan du som modtager forstår og opfatter budskabet, der bliver delt med dig. Speak kan også bruges på kunstmuseer og teatre, hvor fortælleren skal skabe en levende og informerende situation.

Det er vigtigt med god lyd og forståelig kommunikation, for at et budskab kan komme igennem. For at du kan få noget ud af et budskab, må det ikke forsvinde i støj, ekko eller rumklang. Stemmer og lyde kan være enten for høje, lave, skingre eller kedelige. Her kan en professionel speaker med fordel komme ind i billedet.

Speak til øregang og hjerte

En speaker kan være en mand, kvinde eller et barn, der skaber den rigtige stemning og som kan sende et budskab eller fortælle på den ønskede måde. Det kan være den øvede skuespiller eller den nye speaker med den rigtige klang og passende toneleje, der bliver valgt til at lave speak og voice-over.

Fortælleren i en film eller reklame, tolker og oversætter stemningen, guider dig og skaber sammenhæng med sin voice-over. En fortællerstemme skal være harmonisk, god at lytte til og en stemme, som går lige ind i øregang og hjerte.

Lad dig guide og blive inspireret

Har du set en film i biografen eller deltaget i en forsamling, hvor du ikke helt kunne følge med eller ikke forstod handlingen? I den situation er voice-over specielt effektiv. Voice-over guider og hjælper dig på vej til bedre at kunne følge med. Fortælleren, som du ikke ser, guider dig. Det kan også være hovedpersonen, der indlevende fortæller og sætter ord på tanker og følelser.

Har du opdaget, at du kan være tilbøjelig til at lytte mere til nogen end andre? Du gør det nok ikke med vilje eller tænker måske ikke nærmere over det. Men nogle stemmer vil du altid kunne huske, fordi speakeren har haft en speciel stemme og har berørt dig på sin helt egen måde.

Voice-over får dig til at lytte og mærke efter

Ofte kan mænd have en tendens til at lytte mere til kvinders stemmer og omvendt. Forældre er opmærksomme på børnestemmer. Til hvem, at du lytter, hænger også sammen med emnet og om der er noget, du kan se dig selv i.

Har du taget dig selv i at stå midt i indkøbet eller stoppe op, fordi du simpelthen skal lytte med? Det er et tegn på god voice-over, der gør dig opmærksom og får dig til at lytte og mærke efter, om det er relevant for dig. Dårlig voiceover kan være en skrattende telefonindtale med baggrundsmusik, hvor du foretrækker at smække røret på.

Lydstudiet sætter gang i speak

Du kan i hele Danmark vælge mellem mange forskellige bureauer eller freelancere, der kan hjælpe dig på vej med at sætte gang i din speak. Skal du have lavet en film eller reklame eller andet med speak og voice-over, kommer du langt med professionel kvalitet, der optages i et lydstudie eller af en professionel speaker med eget lydstudie i hjemmet.

Går du med en drøm om selv at blive speaker eller være en, der arbejder indenfor området, kan du også tage kontakt til lydstudierne.